Grafiskhus bliver til 7nord

I denne måned er det præcis 15 år siden, GrafiskHus ApS så
dagens lys. Navnet GrafiskHus blev valgt i en tid, hvor vores
primære opgaver var grafisk produktion, tryk og reklamer, men meget
er sket siden da. I dag arbejder vi primært med webdesign og
kommunikation, og navnet GrafiskHus er således ikke længere en
retvisende betegnelse for vores virksomhed.
Vi synes derfor, at tiden er inde til at skifte navn, så pr. 1.
november 2010 har vi ændret vores navn til 7nord ApS . 7nord
er et neutralt navn i forhold til de ydelser, vi leverer. Til
gengæld siger navnet noget om vores geografiske beliggenhed og så
har det samtidig en symbolsk betydning i forhold til vores
målsætning om at skabe udvikling og vækst hos vores kunder. Alt
dette kan du læse
mere om her.
Nu vi er i gang med ændringerne, kan vi desuden oplyse, at vores
Thisted-kontor, ligeledes pr. 1. november, er flyttet i nye lokaler
i Lillegade 1A, 1., 7700 Thisted.
Virksomheden er den samme, og medarbejderne er de samme, men med
navneskiftet følger naturligvis en række nye mailadresser. Vi vil
derfor bede jer om at
ændre jeres kontaktoplysninger ud fra følgende.

